SRO til vand og spildevand

Novotek har leveret SRO-løsninger baseret på iFIX til vand – og spildevandsanlæg i alle vores lande og i de fleste tilfælde siden 90'erne.

HMI/SCADA SRO-løsning, der kan bygges på i fremtiden

hmi scada water

Kontrol- og overvågningssystemer til vand og spildevand har sine særlige udfordringer på grund af den geografiske udbredelse og de alvorlige konsekvenser, hvis de bryder ned. Siden sidst i 80'erne har Novotek leveret en løsning på dette område, der er knyttet til fleksibiliteten af SRO systemet iFIX, som vi baserer vores vand – og spildevandsløsninger på. Efter næsten 30 år leverer vi stadig avancerede SRO-systemer med moderne udseende og fornemmelse og med de sidste nye udviklinger inden for SRO-design og alarmkonfiguration.


Lær mere om HMI/SCADA/SRO

Innovativt og fleksibelt operatørmiljø

Brugermiljøet i Proficy iFix har næsten uendelige muligheder. Det kan selvfølgelig anvendes i en funktion med tyk klient (iClient) og tynd klient (iClient TS) på en pc, men har alle de nye muligheder for webklienter i enhver browser (Webspace) samt apps til Apple og Android (søg på Proficy SCADA). Den sidste nye tilføjelse er muligheden for at bruge en udstyrs- og nøgletalsvisning for det installerede udstyr, så aktiverne nemt kan overskues, og det giver en endnu hurtigere brugeroplevelse (Proficy Mobile). For at give mulighed for en hurtig implementering leveres der med vores Waterpack en komplet billed- og objektstruktur, hvor ting såsom flere skærme samt face plates til alle fælles objekter såsom pumper, ventiler, regulatorer og ventilatorer er klar til brug. Men en af de vigtigste funktioner er dog stadig muligheden for at foretage ændringer, mens computeren er tændt, i alle dele af installationen uden at skulle gå offline. Proficy iFIX har også alle de nødvendige muligheder for redundans.

Alsidig kommunikation

Vores løsninger er baseret på Proficy iFix, der er et af de mest anvendte SRO-systemer i vand – og spildevandsanlæg. En af de vigtigste funktioner i et sådant system er evnen til at kommunikere med mange forskellige former for udstyr og systemer. Vi har bogstaveligt talt tusindvis af drivere i vores katalog og blandt dem nogle, som er mere specialiserede til vand – og spildevandsanlæg. Vi har f.eks. opkoblet kommunikation, radiokommunikation med pumpestationer. Vi har også standard kommunikationsdrivere til pumpestationsudstyr såsom Ørum & Jensen og MJK Chatter. I/O driveren supporterer både online og loggede data fra MJK Chatter og mange andre.

Alarmstyring for at få hurtigere afvikling

Proficy iFIX har et af de bedste og mest avancerede alarmsystemer på SRO-området, hvor alarmer fra både centralt og eksternt udstyr såsom pumpestationer, trykreguleringsstationer osv. samles, gemmes og præsenteres. Alarmer kan grupperes, prioriteres, arkiveres og videresendes til enhver type enhed. Novotek har moduler til avanceret alarmstyring via e-mail, SMS, telefon, internet og smartphone-apps. Du kan også kvittere alarmer og tilmed styre anlægget (med behørighed), og alt sker i princippet via driftsstyring i realtid, hvor hver bruger til enhver tid skal kunne arbejde på den platform, der ønskes. Novotek har også moduler til analyse og rapportering for alarmer for at få bedre og hurtigere alarmstyring.

Logføring af data for at bevare historikken

En anden vigtig del af vores SRO-løsning er den historiske datalagring og tendensvisning. Proficy-serien har et komplet sæt funktioner til dette, og hvis du har et begrænset behov, er alle de funktioner, du skal bruge, i Proficy iFIX til logføring af flows, niveauer, tryk, temperaturer og energi. Men hvis du har brug for mere og måske har en stor installation, findes der Proficy Historian, som kan varetage ethvert behov for antal signaler. I begge tilfælde er lagring og indsamling af data ekstremt effektiv og hurtig og desuden sikret mod datamanipulation og -beskadigelse. Når de er gemt, er det let at integrere dem i SRO-løsningen som tendenser eller tabeller baseret på rådata, min. eller maks., eller enhver af de mange andre måder der eksisterer for at hente data fra lageret. Novotek har et af de bedste tendensvisningsværktøjer til avancerede brugere samt funktioner til afspilning af enhver hændelsesrækkefølge, og det hele er baseret på de gemte data. Som en integreret del af SRO løsningen tilbyder vi også en fuld playback funktion baseret på de gemte data. Lad operatøren fortælle hvornår problemet opstod og spol tilbage i driftsbillederne for at kunne observere, hvordan drift tilstanden så ud på det pågældende tidspunkt. Du kan herefter afspille situationen gennem billederne i normal hastighed eller hurtigt frem eller tilbage, pause o.s.v.

Intuitiv rapportering til alle behov

Rapportering er også en kritisk funktion i ethvert SRO anlæg for vand – og spildevand. Novotek har en lang erfaring med at levere rapportering for SRO anlæg. Vi har standardiseret på Microsoft Reporting Services, og vi har en vand – og spildevandspakke her. Denne pakke indeholder et sæt brugsklare rapporter, der er relevante for alle vand – og spildevandsanlæg. Den har en portal, hvor rapporterne genereres, og hvor tidsintervaller let kan ændres fra måneder til uger hele vejen ned til minutter og op til år. Novoteks rapporteringsløsning hedder Novotek Report Plus og hjælper dig med vedligeholdelsen af rapporterne samt distribution af rapporter til forskellige personer i organisationen.

Integration med andre systemer

Alle vand – og spildevandsanlæg har brug for andre systemer såsom vedligeholdelsessystemer, laboratoriesystemer, bygningsforvaltningsystemer, CCTV osv. Alle disse systemtyper kan integreres i SRO anlægget for at få lettere adgang eller for at iværksætte aktiviteter i andre systemer. Dette er muligt, fordi Proficy iFIX har et omfattende sæt integrations- og indlejringsfunktioner, der giver mulighed for problemfri integration med andre systemer. Vi tilbyder en meget omfattende og tæt integration med IDUS vedligeholdelsessystemet. Ved brug af Novotek IDUS Connection Suite (ICS) kan du integrere SRO anlægget med IDUS-vedligeholdelse direkte i SRO billederne. Det er lige så let som at klikke med musen at oprette arbejdsordrer, se efter reservedele eller se, hvornår vedligeholdelse er planlagt i dit problemområde

Cybersikkerhed og HMI/SCADA/SRO

Da vand er en af de vigtigste ressourcer i vores samfund, er det vigtigt at sikre, at ingen uautoriserede personer får adgang. Derfor er alle dele i Proficy iFIX beskyttet med stærk kryptering i henhold til europæiske og amerikanske bestemmelser. Brugergodkendelsen kan integreres fuldt ud med dit normale Microsoft Active Directory, og du kan også overlejre på brugergrupper og adgangsniveauer i alle dele af Proficy iFIX-systemet. Da sikkerhed i alle HMI/SCAD/SRO anlæg er en voksende bekymring på alle niveauer, har GE lagt mange kræfter i at sikre alle deres produkter og vil fortsætte med at gøre det.

Downloads

Brochure - WMS Reporting with ReportPlus

The ReportPlus reporting module is a product that enables the easy monitoring of the regulations and key ratios that exist in today's water and sewage systems.

Customer Story - Herning Vand

”Big Data” has become a buzzword and everyone agrees that it is worthwhile to explore the large volumes of data. Herning Vand has invested in an advanced calculator that can help to interpret their process data and already in the first project they came across particularly valuable knowledge.

Product Sheet - Proficy HMI/SCADA – iFIX 5.8

Building on a track record of success and continual enhancements, the latest release of Proficy HMI/SCADA - iFIX is here and takes HMI/SCADA to the next level!

White paper - Alarm Response Management by GE

At best, too many alarms can be a nuisance and deter productivity. But uncommon alarms requiring the correct emergency response can be dangerous, and even detrimental to your organization and customers.

Kontakt os

Udfyld formularen herunder, eller ring til vores salgssupport 43 43 37 17.