Vedligeholdelsesomkostninger – få fuld kontrol

Vedligeholdelsesomkostninger er de omkostninger, en virksomhed har for at holde teknisk udstyr og andre aktiver i god stand, så de kan levere den ønskede funktion.

Det skal for eksempel være muligt at åbne og lukke en port med den ønskede hastighed uden at porten går i stå eller skaber andre problemer. Virksomheden vil derfor have visse omkostninger for, at porten fungerer korrekt – i form af arbejde, materialer og reservedele.

Direkte vedligeholdelsesomkostninger er for eksempel reservedele, materialer, lønninger, eksterne entreprenører og nødvendige værktøjer såsom kraner og køretøjer.

Eksempler på indirekte vedligeholdelsesomkostninger er administration, uddannelse, vedligeholdelsessystemer og konsulentydelser knyttet til virksomheden.

En god tommelfingerregel er, at en acceptabel årlig vedligeholdelsesomkostning kan være 2–5 % af prisen på helt nyt udstyr.

Hvis nyprisen for f.eks. en stansemaskine er en million kroner, og den årlige vedligeholdelsesomkostning er 25.000, så er vedligeholdelsesomkostningen 2,5 %. Det ligger altså inden for intervallet for acceptable vedligeholdelsesomkostninger.

Hvis vedligeholdelsesomkostningerne overstiger 5 %, kan I overveje at investere i nyt udstyr. I vedligeholdelsessystemet kan I for hver maskine få overblik over alle omkostninger og også se, hvor meget vedligeholdelsesarbejde maskinen kræver.

Ligesom med biler stiger vedligeholdelsesomkostningerne, jo ældre maskinerne bliver. Den årlige vedligeholdelsesomkostning vil derfor stige støt gennem udstyrets levetid.

At forsøge at sænke vedligeholdelsesomkostningerne ved at skære i vedligeholdsbudgettet ender altid med, at omkostningerne bliver højere på længere sigt. Næsten alle fejl, som vi ikke udbedrer tidligt, vil vokse og blive større – ikke mindst når det gælder industrielt udstyr.

Forestil dig, at du arbejder i et taxiselskab. For at spare penge beslutter selskabet at reducere ressourcerne til service af bilerne. Det betyder bl.a., at taxiselskabet kommer til at misse olie- og filterskift.

Konsekvensen bliver, at motorerne før eller siden overopheder, og at stempler og katalysatorer slides for tidligt og havarerer. Ikke nok med at omkostningerne til at reparere de beskadigede motorer bliver ekstremt høje – flere biler vil også stå stille i længere tid, hvilket betyder, at bilerne ikke er i drift og ikke genererer indtægter.

I øjeblikket sparede taxivirksomheden lidt penge og var formentlig tilfreds, og motorerne fungerede jo fortsat – men i sidste ende blev det et stort problem.

Det samme gælder maskiner på industrielle anlæg: Hvis man undlader de små, enkle vedligeholdelsesopgaver såsom rengøring, smøring samt olie- og filterskift, vil det i sidste ende føre til dyre reparationer og meget tabt produktionstid.

Et meget værdiskabende tiltag er at kunne justere vedligeholdsintervaller. Det er slet ikke usædvanligt, at vi udskifter dele og vedligeholder nogle maskiner for ofte, hvilket skaber unødige omkostninger – samtidig med at vi tager os af andre for sjældent.

Ved at bruge data i jeres vedligeholdelsessystem til at få frem og ændre intervallerne – og samtidig fjerne eventuelle unødige og omkostningstunge trin på andet udstyr – kan I frigøre ressourcer til andre opgaver.

Ifølge John Moubray og hans bog Reliability Centered Maintenance er 40–60 % af alle forebyggende vedligeholdsaktiviteter (FU) ikke værdiskabende. Det betyder, at I sandsynligvis kan ændre omkring halvdelen af jeres FU-planer og fjerne unødige trin, som alligevel ikke bidrager til ekstra driftsikkerhed.

Det er heller ikke usædvanligt, at én enkelt linje og nogle få enheder kræver størstedelen af vedligeholdsafdelingens ressourcer. Samtidig kan det ske, at vedligeholdsafdelingen ikke har opdateret FU-planen i flere år, og derfor fanger planen heller ikke alle fejl – den løser blot problemerne midlertidigt med tidskrævende afhjælpende vedligehold.

Det er en langt mere bæredygtig omkostningsbesparelse end blot at skære ned på hele virksomheden.

En anden besparelse kan være at undgå dyre, forebyggende lejeskift og i stedet koble udstyret op med sensorer, der alarmerer længe før et lejehavari opstår – mens fejlen endnu kun viser sig som en minimal mislyd.

Virksomhedsledelser består ofte af generalister, der håndterer en stor variation af udfordringer. Vedligehold er en kompleks del af virksomheden, samtidig med at det kan udgøre en meget stor del af virksomhedens samlede omkostninger. Derfor er det ikke helt ulogisk, at ledelsen forsøger at reducere vedligeholdsbudgettet, når omkostningerne skal ned.

Her skal vedligeholdsafdelingen kunne uddanne ledelsen og andre beslutningstagere. Nøglen er bedre kommunikation – såsom sammenligningen med taxibilerne – så alle forstår sammenhængene og kan undgå dyre fejldispositioner.

Vil I se det i praksis? Book en live demo af Idus, og oplev hvordan systemet giver jer bedre kontrol over omkostninger, prioriteringer og vedligeholdsplaner. Vi tager udgangspunkt i jeres virkelighed og viser, hvor I typisk kan frigøre tid og reducere unødige udgifter.