Hvem er Dynamica Ropes?

Dynamica Ropes designer og leverer rebløsninger i høj kvalitet fremstillet af HMPE/Dyneema® – et let, men ekstremt stærkt alternativ til stålwire og kæder.

Deres Dyneema®-reb har en enestående styrke-til-vægt-forhold og er op til 15 gange stærkere end stål i forhold til vægt. Samtidig er de lette, slidstærke og modstandsdygtige over for fugt, kemikalier og UV-stråler, hvilket sikrer lang levetid og pålidelig ydeevne under krævende forhold.

Du finder Dynamica Ropes højkvalitets Dyneema®-produkter i en bred vifte af industrier, herunder tung løft, onshore- og offshore-vind, FOWT, olie og gas, maritim, subsea, forsvar, spil, 4×4-bjærgning, akvakultur, fiskeri og mange flere.

Med hovedkontor i Fredericia og et team på ca. 30 dedikerede medarbejdere står Dynamica Ropes for kvalitet, innovation og pålidelighed.

Udfordringerne ved manuel vedligeholdelse

I over 20 år har Dynamica Ropes brugt Excel til at holde styr på vedligeholdelsen af deres maskiner. Men med tiden er mængden af data vokset så meget, at det er blevet uoverskueligt. De seneste år har virksomheden oplevet, at det er både tidskrævende og ressourcekrævende at administrere vedligeholdelsesarbejdet i Excel.

Samtidig har der været udfordringer med tab af information. Excel giver ingen påmindelser om, hvornår maskine A, B eller C skal vedligeholdes, hvilket har ført til misforståelser og manglende opfølgning.

“Vi har oplevet, at der er blevet udført vedligeholdelse på en af vores maskiner, uden at det blev kommunikeret videre til den ansvarlige for vores Excel-ark. Især det daglige vedligehold blev ikke ordentligt registreret, hvilket resulterede i tabte informationer.”
Helle Fischer Kudsk, QSHE, Dynamica Ropes

Efterhånden som Dynamica Ropes er vokset, er behovet for sporbarhed og dokumentation også steget – noget der er svært at håndtere i Excel. Som en ISO-certificeret virksomhed med alle tre certificeringer er det afgørende, at al vedligeholdelse bliver korrekt dokumenteret.

WEBINAR

Effektiv vedligeholdelse kræver planlægning, struktur og adgang til opdateret information – ikke kun brandslukning.

Selvom Excel kan virke som en enkel løsning, kan det føre til ineffektivitet, manglende overblik og fejl.

Helle Fischer Kudsk, QHSE hos Dynamica Ropes, delte deres erfaringer med at skifte til et dedikeret vedligeholdelsessystem – og de fordele, det har givet dem.

Home » Digitalisering » Vedligeholdelsessystem » Customer Story – Dynamica Ropes

Dynamica Ropes kriterier til valg af CMMS

Da Dynamica Ropes besluttede sig for at skifte væk fra Excel, begyndte de at undersøge markedet for alternativer. De havde en række klare kriterier, som det nye system skulle opfylde.

“En af vores vigtigste krav var adgang til support. Som en mindre virksomhed, der har brugt Excel i 20 år, vidste vi, at overgangen til et nyt system ville kræve mere, end man umiddelbart tror. Derfor var det afgørende for os at have en pålidelig supportmulighed.”
Helle Fischer Kudsk, QSHE, Dynamica Ropes

Derudover skulle systemet være enkelt og brugervenligt, så det kunne anvendes af flere afdelinger med medarbejdere på forskellige tekniske og teknologiske niveauer.

Samtidig ønskede Dynamica Ropes en hurtig implementering – det skulle ikke være et komplekst og omfattende system, hvor der ville gå lang tid, før skiftet gav værdi.

Målet var at finde en løsning, der kunne skabe struktur og systematik i virksomhedens vedligeholdelsesarbejde – og gøre hverdagen nemmere for alle involverede.

Home » Digitalisering » Vedligeholdelsessystem » Customer Story – Dynamica Ropes

Udbytte af at skifte fra Excel til et CMMS (Idus)

Dynamica Ropes valg af CMMS faldt på CMMS systemet Idus Online.

’Idus Online er en ny generation af cloud-baseret software til styring af vedligeholdelse af fabrikker og produktionsfaciliteter (CMMS, Computerized maintenance management system). Ved hjælp af softwaren kan brugerne vedligeholde anlæggets maskin- og udstyrsregister og planlægge vedligeholdelsesopgaver langt ud i fremtiden.’

Helt overordnet set har skiftet fra Excel til Idus Online gjort at Dynamica Ropes har optimeret deres ressource brug.

”Idus har været med til at skabe ejerskab i vedligeholdelsesafdelingen. Vi udvalgte en medarbejder og gav ham ansvar for at Idus bliver kørt i gang. Involvering af ham, gjorde at han tog det fulde ansvar.”
Helle Fischer Kudsk, QSHE, Dynamica Ropes

De har nu al vedligeholdelsesinformation samlet et sted. Alt fra manualer, timeregistrering, vedligeholdelseskalender, historisk, rapportering.

Det har også gjort at samarbejdet mellem afdelingerne er blevet bedre, da alle kigger det samme sted og kan se de samme informationer.

”Et eksempel på hvordan Idus bliver brugt i dagligdagen er at der er sat QR koder op på maskinerne, som medarbejdere så kan scanne og rapportere fx fejl eller andet, som så bliver sendt til Idus, hvor de ansvarlige så får besked om dette. Det er især behjælpeligt når der sker fejl på aftenholdet, så bliver informationer ikke tabt i holdskiftet.”
Helle Fischer Kudsk, QSHE, Dynamica Ropes

Med Idus får Dynamica Ropes nu en mere struktureret og pålidelig løsning, der sikrer bedre overblik, påmindelser og fuld dokumentation af alt vedligeholdelsesarbejde.

Home » Digitalisering » Vedligeholdelsessystem » Customer Story – Dynamica Ropes

Opsummering

Dynamica Ropes, har tidligere brugt Excel til at administrere maskinvedligeholdelse, men oplevede udfordringer med datahåndtering og tab af information. De valgte at skifte til CMMS-systemet Idus Online, som har optimeret ressource brug, forbedret samarbejdet og givet bedre sporbarhed og dokumentation. Idus har også gjort vedligeholdelsen mere struktureret med funktioner som QR-koder til effektiv fejlrapportering.

Vil du høre mere om vedligeholdelsessystemet Idus Online?

Erik Nielsen
Area Sales Manager
erik.nielsen@novotek.com
+45 27 22 37 17

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Læs mere om vedligeholdelse
Idus Online

Et komplet CMMS

Læs mere
Vedligeholdelsesstrategier

Få et overblik over de forskellige strategier

Læs mere
CMMS

Lær alt om CMMS systemets funktioner, fordele og implementering

Læs mere