Home » Insights » Høj ydeevne med SCADA HMI til vandværker og forsyninger
Artikel

Høj ydeevne med SCADA HMI til vandværker og forsyninger

Hvis du arbejder på et vandværk eller en forsyning, har du sikkert brugt de samme HMI-skærme i årevis.

Nu har du chancen for at opdatere hele SCADA-systemet med HMI-skærme baseret på ISA 101 og standarder for højtydende HMI.

Operatører er afgørende for en sikker og pålidelig forsyning, men komplekse processer og begrænsede ressourcer gør jobbet stressende. Fejl kan opstå på grund af manglende viden, forkerte regler eller små forglemmelser.

HMI-skærme er nøglen til at reducere fejl.

Med forenklede skærme, situationsforståelse og intelligent alarmering får operatøren den rigtige information på det rette tidspunkt, hvilket gør arbejdet sikrere, mere effektivt og lettere at oplære nye medarbejdere.

HMI-standarder

Gennemgang af HMI-standarden

Standarden omfatter forenkling af brugerfladen, introduktion af udstyrsmodel-navigation, opbygning ud fra et bibliotek af standardobjekter, alarm-rationalisering og brug af KPI’er.

Målet med disse standarder er at kunne identificere og reagere hurtigt på problemer. Ved at forenkle brugerfladen kan operatører bruge mindre tid på navigation og forbedre problemløsning og alarmhåndtering ved at:

  • Eliminere støj ved brug af grundlæggende former og en enkel farvepalette med få farver og mange gråtoner.
  • Minimere brug af farver, og kun bruge dem til at fremhæve fejl i kritiske procesområder.
  • Gentage brugen af grundlæggende former for almindelige objekter som pumper, brønde og motorer, og forenkle rørsystemer for at fremhæve primære flows og nedtone sekundære flows.
  • Implementere en udstyrsmodel, så trenddata, KPI’er og alarmer vises i kontekst med det relevante udstyr og de rigtige aktiver.

HMI-leverandører og systemintegratorer bør tilbyde kunder et bibliotek af højtydende dynamiske og smarte objekter, som hurtigt kan genbruges på flere skærme og giver en standardiseret måde at visualisere almindelige objekter som pumper, motorer, filtre og rør.

Sammenfattende: mindre tid brugt på navigation, nem genkendelse af problemer og hurtig vej til løsning.

Download HMI/SCADA Katalog

HMI Dashboards

Start med et HMI Dashboard

Gennem studier af menneskelige faktorer og ergonomi hos hundreder af vand- og spildevandskunder har GE Vernova set, at mange ældre HMI-systemer starter med oversigtsskærme fyldt med knapper eller geografiske ikoner.

Det var nemt at implementere, da datamængden var lille for virksomhederne, men med stigende kompleksitet risikerer man produktivitetstab og oversete alarmer.

Operatører bladrer gennem mange skærme for at forstå status og analysere processer, hvilket kan føre til fejl, især ved manglende koncentration.

GE Vernova løser dette med et højtydende HMI-dashboard, der omdanner rå data til letforståelig information ved et hurtigt blik og øger operatørens indsigt.

Et godt dashboard kombinerer live- og historiske data med situationsforståelse, og ved brug af få intuitive farver kan operatøren hurtigt genkende alarmer og handlingstrin.

Det hjælper både erfarne operatører og nye trainees og fungerer som et stærkt visuelt værktøj for ledere og kunder.

HMI skærm

Forenklet beslutningstagning med HMI skærme

Farver alene er ikke tilstrækkelige og bør ikke bruges som eneste måde at skelne information på, men der er heller ingen grund til at komplicere en HMI-skærm med detaljerede illustrationer af hele anlægget.

Standarden fremhæver fordelene ved både en gråtonet baggrund og brugen af simple objekter til at styre opmærksomheden og skabe mening i visningen.

HMI Alarmer og trends

Øget operatørproduktivitet med alarmer

Traditionelle alarm dashboards kan virke forstyrrende og føre til fejl, især når lange datalister fylder HMI-skærmen uden kontekst. GE Vernova viser i stedet værdier som målere med alarm- og driftsgrænser, så operatøren hurtigt ser afvigelser og kan handle effektivt.

Trends bruges til at analysere forhold som regn, udstyrsfejl eller ændringer i KPI’er som klor, tryk og lagerniveauer. De mest effektive HMI-skærme kombinerer en fire-timers trendgraf med en måler, der viser aktuelle værdier og grænser. Det giver hurtigt overblik, minimerer fejl og gør data lettere at finde placeret i et naturligt “Z”-læsemønster for hurtig aflæsning.

Processringe

Information når operatørerne har mest brug for det

Ligesom aktivitetsringe på et smartwatch viser din daglige fremgang, giver processringe et hurtigt statusoverblik, der enten opfordrer til nærmere undersøgelse eller bekræfter, at alt er i orden.

Du kan integrere disse ringe i din HMI ved at kombinere to eller flere relaterede procesværdier og dermed forenkle operatørens arbejde.

GE Vernova bruger f.eks. processringe til at vise status på vandfiltre i mange vandbehandlingsanlæg, f.eks. flow, tryk og turbiditet. Når de vises sammen med andre filtre, kan operatører straks genkende forskellige tilstande uden at skulle bladre mellem skærme, de får de nødvendige oplysninger direkte foran sig.

Navigation

Fokus på det, der betyder mest

Med smartphone-apps som reference forventer både nye og erfarne operatører at navigere i deres HMI på en enkel og intuitiv måde.

GE Vernova bruger fx det velkendte “hamburger-ikon” (tre vandrette streger) til at skabe et lagdelt navigationsdesign, der fylder minimalt og gør det let at skifte mellem procesområder med få klik.

De øverste niveauer viser dashboards med større områder, fx et vandforsyningsselskab med mange lokationer. Her kan blot tre KPI’er give et hurtigt overblik over status, mens alarmer guider opmærksomheden til de steder, der kræver handling.

Mange ældre HMI-skærme er blevet stillestående og overfyldte med data, hvilket gør det svært at træne nye operatører og øger risikoen for fejl. En opgradering med højtydende HMI handler om at reducere kompleksitet, begrænse brugen af farver og skabe en mere logisk navigation.

Flere Insights