Guide: Kom i gang med Total Productive Maintenance (TPM)
Effektiv vedligeholdelse er afgørende for en stabil og produktiv drift, men hvordan sikrer man, at maskiner og udstyr fungerer optimalt uden unødvendige stop og reparationer? Total Productive Maintenance (TPM) er en systematisk tilgang, der kombinerer forebyggende vedligeholdelse, medarbejderinvolvering og løbende forbedringer for at maksimere oppetid og effektivitet.
I denne artikel ser vi nærmere på fordelene og ulemperne ved TPM, hvordan man bedst kommer i gang, og hvordan Overall Equipment Effectiveness (OEE) kan integreres i implementeringen for at sikre målelige resultater. Uanset om din virksomhed er ny inden for TPM eller søger at optimere eksisterende processer, får du her en praktisk guide til at komme godt fra start.
Total Productive Maintenance (TPM)?
Total Productive Maintenance er tanken om, at alle i organisationen – fra vedligeholdelsesteamet til drift, produktion, økonomi og andre afdelinger – har en aktiv rolle i at forbedre udstyrets ydeevne og kvalitet gennem vedligeholdelse.
Når der er mange øjne, der observerer udstyret for potentielle fejl og sikkerhedsrisici, bliver det lettere og hurtigere at identificere og afhjælpe problemer.
TPM’s ni søjler
Normalt så opdeles TPM i otte søjler, men der er tilføjet en niende søjle, flow, for at vise sammenhængen med LEAN. Virksomheder der ikke ønsker at gennemføre et fuldt TPM projekt, kan godt indføre en enkelte søjle separat. Dog skal virksomheden være opmærksom på at der er sammenhæng mellem de ni søjler, og derfor skal de indføres i en rækkefølge der giver den bedste effekt.
Operatørudført vedligehold
Går ud på at udvikle driftspersonalet til tage mere ansvar for selve produktionsudstyret og ikke kun outputtet altså produkterne, som de typisk kun har ansvar for. Fx vedligeholdelsesopgaver.
Løbende forbedringer og OEE
I løbende forbedringer, som er anden søjle i TPMs ni søjler indgår OEE som det helt centrale punkt. Når man ser på en maskines effektivitet eller mangel på samme, kan man sige at den manglende effektivitet sutrykkes ved et eller flere tab.
Disse tab kan inddeles i 16 forskellige tabsfaktorer, hvor af halvdelen af dem kan tillægges forhold på maskinen, der gør, at effektiviteten ikke er i orden. Fem tabsfaktorer kan tillægges personalets inklusive ledelse, og de sidste tre ligger it ab på grund af dårlig udnyttelse af materialer og energi.
Specialiseret vedligehold
Specialiseret vedligehold har til formal at man gennem teknisk og økonomisk optimalt vedligehold fjerner årsager til uplanlagte stop og andre utilsigtede ting, som kan være med til at påvirke OEE i nedadgående retning.
Uddannelse og træning
Vedligeholdspersonalet skal uddanne driftsfolkene, så de kan overtage en stadig større del af vedligeholdet på udstyret. For at dette kan lade sig gøre, er det naturligt, at vedligeholdspersonalet bliver oplært i at uddanne andre, og derudover skal vedligeholdspersonalet uddannes i at kunne varetage større opgaver. Det kunne fx være at planlægning og udstyrsforbedringer.
Nyt udstyr/LCC
Alle er interesseret i at have indbygget den ønskede OEE allerede fra idriftsættelsen af nyt udstyr, ligesom man er interesseret i at kende levetiderne. For at fremme dette skal der opbygges systemer, der tilbagefører erfaringer fra brugerne af maskinerne til konstruktørerne.
Her kan to værktøjer bruges til at optimere samt skaffe sig viden om udstyret før idriftsættelse. Den ene er FEMA (Failure Mode and Effect Analysis), som bruges til at skaffe oplysninger om potentielle fejltyper. Det andet er LCC (Life Cycle Cost), der bruges til at skaffe sig sammenlignelige oplysninger om livstidsomkostninger for alternativt udstyr.
Kvalitet
Alle medarbejdere skal have den rette forståelse for betydningen af god kvalitet, så fejl reduceres til et minimum.
TPM i administrationen
Indførelsen af TPM vil gøre at alle administrative rutiner vedrørende produktion bliver udsat for en revision og ydermere vil være et krav.
Sikkerhed og miljø
Danske virksomheder opfylder målene for denne søjle uden at have TPM programmer i gang, og det skyldes det store fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø der er i dansk industri. Som fx ISO 14001, OHSAS 19001 og ISO 50001.
Flow
I flow er der fokus på at optimere planlægning og gennemløbstid, efterhånden som fx OEE øges. En øgning af OEE betyder eksempelvis, at man får mulighed for at optimere seriestørrelser og dermed gennemløbstiden.
Fordele og ulemper ved Total Productive Maintenance (TPM)?
Fordele ved Total Productive Maintenance (TPM)
- Forbedret udstyrsdrift og effektivitet:
TPM bidrager til at øge Overall Equipment Effectiveness (OEE) ved at reducere nedetid og forebygge større nedbrud med løbende vedligeholdelse. - Forebyggende vedligeholdelse:
Operatører og andre medarbejdere lærer at identificere og løse små problemer, før de udvikler sig til større driftsforstyrrelser. - Øget medarbejderinddragelse:
Ved at inddrage alle niveauer i organisationen styrkes ejerskabsfølelsen og samarbejdet, hvilket øger motivationen og arbejdsglæden. - Forbedret sikkerhed:
Løbende overvågning af udstyret hjælper med at opdage og afhjælpe potentielle sikkerhedsrisici hurtigt. - Styrket tværfagligt samarbejde:
TPM fremmer en kultur, hvor vedligeholdelse deles på tværs af afdelinger, hvilket medfører bedre kommunikation og mere effektive problemløsninger. - Effektivitet gennem vedligeholdelsessystemer:
Anvendelsen af et dedikeret vedligeholdelsessystem gør det nemmere at planlægge, spore og evaluere vedligeholdelsesopgaver. Systemet sikrer, at data centraliseres og processerne standardiseres, hvilket øger effektiviteten og overblikket over TPM-indsatsen.
Ulemper ved Total Productive Maintenance (TPM)
- Høje implementeringsomkostninger:
Overgangen til TPM kan kræve investeringer i træning, opdateret udstyr og – ikke mindst – et godt vedligeholdelsessystem, hvilket kan være omkostningstungt. - Modstand mod forandring:
Ændringer i arbejdsrutiner og ansvarsområder kan møde modstand fra medarbejdere og ledere, der er vant til traditionelle metoder. - Tidskrævende implementering:
TPM er en langsigtet proces, hvor resultaterne først viser sig efter et stykke tid med vedvarende engagement. - Øget arbejdsbyrde for operatører:
Hvis vedligeholdelsesansvaret overføres for meget til operatørerne uden ordentlig støtte – fx fra et vedligeholdelsessystem – kan det føre til overbelastning og øget fejlrisiko. - Risiko for uensartet implementering:
Uden et systematisk og ensartet framework, understøttet af et vedligeholdelsessystem, kan implementeringen af TPM variere mellem afdelinger og dermed reducere den samlede effektivitet.
Hvordan kommer man i gang med TPM?
For at komme godt i gang med Total Productive Maintenance er det vigtigt at følge en struktureret plan, hvor et vedligeholdelsessystem spiller en central rolle. Her er nogle trin:
- Få ledelsesopbakning:
- Sikr, at topledelsen og mellemledelsen er engagerede.
- Ledelsesstøtte gør det lettere at allokere de nødvendige ressourcer – herunder investering i et vedligeholdelsessystem.
- Uddannelse og træning:
- Arranger workshops og kurser, så alle forstår TPM-principperne.
- Inkluder træning i brugen af det vedligeholdelsessystem, så medarbejderne lærer at registrere, planlægge og evaluere vedligeholdelsesopgaver digitalt.
- Analyse af den nuværende situation:
- Kortlæg nuværende vedligeholdelsesprocedurer og udstyrets ydeevne.
- Brug data fra det eksisterende system (hvis et sådant findes) til at identificere svage punkter og områder med forbedringspotentiale.
- Identificer fokusområder og lav en pilotplan:
- Vælg et pilotområde eller et specifikt udstyr, hvor TPM-tilgangen testes.
- Udarbejd en handlingsplan med mål, ansvarsområder og tidsplaner.
- Overvej at implementere eller opgradere et vedligeholdelsessystem som en del af pilotprojektet for at lette dataindsamlingen og opfølgningsprocessen.
- Involver medarbejderne på alle niveauer:
- Skab tværfaglige teams, der omfatter drift, produktion, vedligeholdelse og andre relevante afdelinger.
- Sørg for, at alle forstår, hvordan det vedligeholdelsessystem, I benytter, understøtter deres arbejde og forenkler TPM-processerne.
- Implementér ændringerne:
- Start med de identificerede forbedringer fra pilotfasen.
- Standardisér procedurer for rutine- og forebyggende vedligeholdelse.
- Udnyt vedligeholdelsessystemet til at automatisere opgaver, registrere fejl og planlægge vedligeholdelsestiltag.
- Overvågning og evaluering:
- Mål løbende resultaterne med KPI’er som OEE og nedetid.
- Brug data fra vedligeholdelsessystemet til at få et realtidsbillede af vedligeholdelsesindsatsen og til at justere processerne løbende.
- Fokus på kontinuerlig forbedring:
- TPM er en dynamisk proces.
- Integrer feedback og data fra vedligeholdelsessystemet for løbende at finjustere og optimere vedligeholdelsesprocedurerne.
- Vedligehold en kultur, hvor alle konstant leder efter nye måder at forbedre udstyrets ydeevne og sikkerheden på.
Hvilken sammenhæng er der mellem TPM og LEAN?
En af de væsentligste årsager til man har tilføjet Flow søjlen, som de niende søjle i TPMs ni søjler er at man dermed sikrer en optimal sammenhæng mellem TPM og LEAN. Det at tænke LEAN og er med løbende at tænke på forbedringer samt at have fokus på gennemløbstid har været og er stadig lettere at sælge til virksomheder, der er udfordret på konkurrenceevnen, end at sælge TPM.
Mange virksomheder har desværre den opfattelse, at en reduktion af gennemløbstiden hurtigt kan gennemføres ved at igangsætte et LEAN-program, hvorimod TPM tager tid og kun har fokus på vedligehold. Det kan for mange være svært at forstå, at TPM i høj grad er grundlaget for succes med LEAN i industrien.
Integrering af OEE-målinger i TPM-implementeringen
For at opnå maksimale resultater med TPM er det afgørende at have et klart overblik over udstyrets ydeevne – og her spiller OEE en central rolle. Ved at måle OEE kan du hurtigt identificere, om udstyret kører effektivt, eller om der opstår problemer som nedetid, reduceret kapacitet eller kvalitetsudfordringer. Disse indsigter gør det muligt at sætte præcise mål og følge op på forbedringsinitiativer.
Anvendelsen af et dedikeret vedligeholdelsessystem kan yderligere forenkle denne proces, da systemet automatisk indsamler og analyserer data, hvilket sikrer, at eventuelle afvigelser hurtigt bliver opdaget og adresseret. Dermed bliver TPM ikke blot en filosofi, men en konkret og målbar proces, der understøtter en kontinuerlig forbedring af både udstyr og processer.
Opsummering af artiklen
At arbejde med TPM bliver markant nemmere, når man understøtter processen med et dedikeret vedligeholdelsessystem.
Systemet hjælper med at centralisere data, standardisere processer og sikre, at alle vedligeholdelsesaktiviteter bliver fulgt op på – hvilket i sidste ende fører til en mere effektiv og målrettet indsats.